fbpx

I InsideOut forstår vi en religiøs gruppering som sekterisk, når den lever op til de tre kriterier, som Michael Dupont, Antropolog og Ph.d. præsenterer i teksten “Hvilke sociale mekanismer skal der til for, at der er tale om en sekt? Fanatisme, sekterisme og social vold”:

1) Gruppen har trukket sig fra det bredere samfund, og lever fysisk og psykisk afsondret fra omverdenen. 

2) Der er en regelstyret meningsdannelse og hierakisering af individer.

3) Der sker sanktioner og afstraffelser af medlemmer af gruppen, som ikke efterlever de to første principper (i tilfredsstillende grad).

For at en gruppering kan forstås som sekterisk, må den derudover have en særlig religiøs lære. Det er vores erfaring i InsideOut, at en sekt ofte er ledet af én person eller ét lederskab/ældsteråd, som gruppen oplever som værende ‘særligt udvalgt’, som har den fulde kontrol over medlemmer. Vi ligger derudover vægt på, om gruppen tilsidesætter almene menneskerettigheder og den danske demokratiske leveform til fordel for deres ‘højere formål’ (ekstremisme).

Når vi bruger begrebet destruktive fællesskaber, henviser vi til grupperinger af mennesker, som på den ene eller den anden måde lever under sektlignende forhold med negativ social kontrol, uden gruppen nødvendigvis kan kategoriseres som en egentlig sekt.

Sekterisme og destruktive fællesskaber er præget af negativ social kontrol, ekstremisme og radikalisering. Det er vigtig at understrege, at vi i InsideOut støtter den enkeltes samt gruppers ret til at praktisere sund tro, og at vi anerkender det store sociale arbejde som mange trossamfund gør hver eneste dag i Danmark. Vi arbejder mod den usunde tro, som kan forstås inden for rammerne af sekterisme og destruktive fællesskaber, og som er kendetegnet ved ekstremisme, radikalisering og negativ social kontrol.

Hvilke sociale mekanismer skal der til for, at der er tale om en sekt? Fanatisme, sekterisme og social vold

Gyldendals Den Store Danske: Sekt

Cults, explained (video)

What are the signs of a Destructive Cult? Cult Education Institute Videos with Rick Alan Ross (video)

Is joining a Cult a personal choice? Cult Education Institute Videos with Rick Alan Ross (video)

How to tell a cult from a religion

Guds bedste børn (video)

Et tidligere medlem af en sekt forklarer, hvordan vi alle sammen kan blive hjernevasket

Skriv dig op til nyheder fra InsideOut

Vær den første til at få besked om arrangementer, nye udgivelser og andre nyheder fra InsideOut

Du er nu skrevet op til vores nyhedsbrev!